Man hører ofte, at man ønsker mere varme på ejendommen, hvorfor man ønsker at hæve varmekurven. Men er det nu også rigtigt?

Lad os starte med at få den rigtige betegnelse sat på. Om der er tale om varmekurve eller gradientkurve. Den rigtige benævnelse er gradientkurven!

Hvad er varmekurven og gradientkurven?

Når der tales om varmekurve refereres der til forholdet mellem udetemperaturen og fremløbstemperaturen. Grunden til at den rigtige benævnelse her er ‘gradientkurve’, er fordi der tales om forholdet mellem udetemperaturens arbejdsområde og radiatorkredsens arbejdsområde. Altså bruges varmekurve og gradientkurve som et begreb for det samme.

Beregning af gradientkurve for ejendommen

I Danmark vil arbejdsområdet for udetemperaturen typisk være fra -12°C til +20°C altså 32°C.

Arbejdsområdet for radiatorkredstemperaturen typisk være fra +25°C til +70°C altså 45°C.

Varmekurven eller gradientkurven beregnes ved at dividere arbejdsområdet for udetemperaturen med arbejdsområdet for radiatorkredstemperaturen. For at demonstrere fra ovenstående eksempel, vil gradientkurven her blive udregnet som: 45/32 = 1,4.

Hvad betyder gradientkurven for varmen i husstanden?

Kender du gradientkurven for din varme i ejendommen, så kan du bruge den til at vide hvor stor en temperaturstigning der sker inde, når temperaturen falder med 1°C ude . Hvis du har en gradientkurve på 1,4, så vil temperaturen inde hæves med 1,4 °C inde, når temperaturen falder med 1°C ude. Ved et morderne byggeri vil temperaturområdet typisk være fra +25°C til +60°C altså 35°C, hvilket så giver en gradientkurve = 35/32 = 1.

Så jo højere tal for gradienten, jo hurtigere stiger temperaturen inde set i forhold til udetemperaturen!

Se eksempel herunder for hvordan gradientkurven påvirker varmen i hustanden inde, når temperaturen falder udenfor. Du kan også læse mere om hvordan du ændrer gradientkurven i hustanden i vores 6-punkts gradientkurve skema.